Parita

Én af dagene i Chitré hoppede vi på en lille lokalbus til en landsby, der hedder Parita, som er grundlagt i 1556 og ifølge guidebogen derfor skulle rumme nogle funky gamle huse og sådan noget. Vi vidste dog ikke helt, hvad vi skulle forvente, eller hvad vi ledte efter og derfor heller ikke helt, hvornår vi skulle stå af bussen, så vi kørte vist et godt stykke forbi det centrale Parita, før vi besluttede at hoppe af og se os omkring. Efter at have købt en sodavand i en lille kiosk, fandt ud af at gå tilbage til kirken, som vi var kørt forbi, ad brede jordveje uden særligt meget skygge. Kirken var meget fin, folk var søde og vi fandt nogle huse i sjove farver og nogle spændende gravpladser i den lille støvede by, men vi må nok indrømme, at vi ikke var helt så begejstrede for scenen, som Lonely Planets skribenter... Men det skyldtes måske også, at det var absurd varmt, mens vi traskede rundt. Efter et par timer hoppede vi på en bus tilbage, og sammenlagt kostede det os ikke mere end omkring 30 kroner at komme frem og tilbage, så det var en fin lille afstikker fra Chitrés travle gader.

Selvgjorte ølreklamer ved byens boldbane.

De er meget glade for det, Niels Hausgaard kalder Miami-grøn. Her på korinthiske(ish) søjler, tilsat kunstige papegøjer. Den får ikke for lidt, selvom der ikke er mange tilskuere.

Et af de mere velholdte huse i landsbyen. Vi er glade, når vores tøj matcher omgivelserne.

Flere funky farver på gamlr huse, krydret med en limegrøn parabol. Det er kræs for sådan nogle kulturarvsdekonstruktivister som os.

Høns.

Endnu en frisk farvekombi og et godt match til et outfit...